Påske

Påskens gudstjenester

Rigtig mange mennesker forbinder påske med påskeferie og fri fra skole og arbejde. Det er det også.

Men i kirker verden over fejres påskens begivenheder med forskellige gudstjenester fra Palmesøndag til Påskedag – i Danmark fejrer vi oven i købet også Anden påskedag.

I det følgende vil jeg knytte et par kommentarer til de enkelte gudstjenester og fortælle om, hvordan vi plejer at fejre gudstjenesterne i Årslev og Sdr. Højrup kirker.

Påsken, hvor vi fejrer Jesu lidelse, død og opstandelse, falder jo forskelligt fra år til år i modsætning til julen, som altid falder 24., 25. og 26. december.

For dem, som ikke kan huske det, vil jeg lige repetere, at påskedag falder på den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Påskedag kan altså falde mellem 22. marts og 25. april. (I 2016 falder påskedag d. 27. marts.)

 Vi starter fejringen af påsken med Palmesøndag.

Dagen har fået sit navn fra Johannes-evangeliet, hvor vi hører, at borgerne i Jerusalem gik Jesus i møde viftende med palmegrene, da han red ind i byen på et æsel.

Næste mærkedag er Skærtorsdag, hvor vi fejrer Nadverens indstiftelse. Det sker ofte ved en ved en aftengudstjeneste. Nadveren er det ene af de to såkaldte sakramenter, som vi har i den lutherske kirke (den anden er dåben).

Et sakramente består af nogle ord og en handling, som begge er givet os af Jesus. I tilfældet med nadveren tog han efter det sidste måltid, han spiste sammen med sine disciple, et brød og et bæger vin og delte det med dem og opfordrede til, at de skulle gøre det samme, hver gang de var sammen – og tænke på ham.

Dagen efter er Langfredag, som er den eneste af de officielle flagdage, hvor der skal flages på halv stang hele dagen.

Det gør man for at mindes, at det var den dag, Jesus døde på korset for os.

Der er tradition for, at gudstjenesten Langfredag er lidt anderledes end andre søn- og helligdagsgudstjenester. Det gør vi for at markere dagens særlige (sørgelige) præg. F.eks. vil man i de fleste kirker opleve, at der hverken er tændt lys eller sat blomster på alteret – det er ”bart”. I 2015 foregik langfredagsgudstjenesten ved, at vi gik Årslev til Sdr. Højrup kirker ad den renoverede kirkesti. Første del af gudstjenesten foregik i Årslev kirke og afslutningen i Sdr. Højrup kirke, således at vandringen blev en del af en (utraditionel) gudstjeneste. Måske en ny tradition blev født i Sdr. Højrup-Årslev pastorat?

Påskedag fejrer vi, at Jesus tre dage efter sin korsfæstelse opstod fra de døde. Det sker ved festgudstjenester med nadver i begge kirker, hvor vi hører påskeevangeliet og synger (nogle af) påskens kendte og elskede salmer.

Anden påskedag har vi mulighed for ved dagens gudstjenester at reflektere over påskens begivenheder og høre om, hvordan det videre Jesu disciple den søndag, hvor de havde opdaget, at Jesu legeme ikke var i graven, men var opstået fra de døde.

Karin, præst