Træskomaleren

Træskomaleren i Sdr. Højrup kirke

Træder du hen foran alteret i Sdr. Højrup kirke bliver din tilstedeværelse betragtet af otte stirrende hoveder med sære hatte og bladranker, to og to på hver sin side af de ornamenterede ribber. De mange øjne og de åbne munde skaber et umiddelbart og mærkbart nærvær, der sætter fokus på kirkegængeren i koret. Det intime nærvær mellem beskuer og kalkmaleri er et karakteristisk træk for Træskomaleren.

Træskomaleren er navnet på skaberen af en række kalkmalerier på Fyn og Langeland fra slutningen af 1400-tallet til begyndelsen af 1500-tallet. Det særprægede navn har malerværkstedet fået, fordi der i flere kirker (fx Gudme) er malet en eller flere træsko på hvælvene. Der er med andre ord tale om en slags signatur for ovennævnte.

Træskomaleren har været i Sdr. Højrup. Jeg er ikke i tvivl, men forbavset, fordi kendte kunsthistoriske registranter ikke har optaget Sdr. Højrup i kataloget over malerværkstedets kirker.

Når jeg tør fastslå navnet på maleren/malerne, der har været i Sdr. Højrup i senmiddelalderen, skyldes det en række stilistiske og ikoniske træk, som går igen i middelalderkirker på Sydøstfyn og på Langeland. I Sdr. Højrup er det foruden de stirrende ansigter den karnevalsagtige stemning; skriften på væggen og små detaljer som røde kinder, opfindsomme skægvækster og strittende dyreører. Men først og fremmest ser jeg malerens personlige “hånd”. Træskomaleren har en usædvanlig lystfyldt streg med en forkærlighed for den røde okkerfarve malet vådt i vådt under opførelsen af de gotiske hvælv.

Det lystfyldte islæt genfindes også i Gudme kirkes kalkmalerier, der for nylig er blevet restaureret efter en røgskade. Konservatoren arbejdede med at reetablere kalkmalerierne i hvælvene i mere end et år. Gennem det lange forløb oplevede hun med penslen i hånden, at der var to andre malere ”tilstede”. Med andre ord var det hendes intuitive fornemmelse, at Træskomaleren var blevet et dæknavn for eksistensen af to historiske personer, to malere. Konservatoren var desuden af den overbevisning at der var tale om en slags mester og en hjælper, sidstnævnte med en særlig primitiv streg.

Det er et træk jeg kan genfinde i Sdr. Højrup. Der er dele af malerierne som er gjort med en særlig opmærksom akkuratesse, og andre dele der er simple og spontane.

Men hvad stirrer hovederne i Sdr. Højrup på?

I træskomalerens kirker der ikke et klart mønster for hvor i kirkerummet de mange ansigter optræder. I Allesø kirke nord for Odense er tårnhvælvet scenen for kirkens middelalderlige udsmykning. I Gudbjerg midtskibs og i Ørbæk er de spredt ud over hele kirkerummet. I Sdr. Højrup er hovederne samlet i det vi populært kalder kirkens helligste rum, nemlig koret.

Man skal være varsom med at tolke deres betydning på baggrund af den unikke placering i Sdr. Højrup kirke. For hvad gemmer der sig bag kalken i den øvrige del af kirken? Men symmetrien og antallet af vrængemasker, som de også kaldes, er enestående.

Der eksisterer mange teorier om, hvorfor vrængemaskerne hænger i så stort antal i middelalderens hellige rum. Fænomenet begrænser sig ikke alene til Fyn, men findes i mange andre kirker i Danmark og Nordeuropa. Her rækker groteske ansigter tunger og udtrykker anden obskur gestik.

Fortolkningerne blandt forskere lægger sig i to hovedspor: Enten var de vrængende masker et religiøst, moralsk anliggende, der skulle bevæge kirkegængeren til at holde sig på dydens smalle og rette sti. Eller også skulle hoveder og andre tegn skræmme diabolske kræfter bort fra kirkerummet.

Men Træskomaleren på Fyn ville tydeligvis også noget andet. De ville male, og de brugte hovederne som anledning til en fabulerende og sanselig billeddannelse.

De malende svende har forud indgået en form for overenskomst med de lokale kirkefolk i Sdr. Højrup. Hvælvene var under opførelse, og det har været vigtigt, at billedsporene blev lagt i løbet af det korte tidsrum kalken var våd. Man har haft tillid til malerne, der har fabuleret på væggene med en frihedsform nutidsmennesket har svært ved at forestille sig.

Middelalderens berygtede parodiske forhold til kristendom og den katolske messe har på bogstaveligste vis givet malerne en grund til at skabe deres originale billedverden fyldt med vækst og lyst.

Væksttemaet og det livfulde kulminerer i Sdr. Højrup kirke bag alteret. Her vokser en frodig plante frem med rosetter som blomster, og sorte frø drysser gennem den organiske opsats. En påfugl på vandring troner øverst. Men den bærer ikke træsko som tranen i Sønder Næraa. I Sdr. Højrup er den del af en anden middelalderlig billedfest.

Klaus Marthinus, forfatter til bogen om Træskomalerens tegn og billeder, (Forlaget ark, 2013)